"Anne var meget smuk. Hendes rige Lokker var brune med et gulagtigt Skjær; Hendes Øine vare blaa, hendes Træk regelmæssige. Udtrykket i hendes Ansigt var mildt og behageligt. Hun havde en smuk Figur og var af Middelhøide eller maaske lidt over Middelhøide.
Alet var også af Middelstørrelse, fin og spædlemmet. Hendes temmelig blege Ansigt var, skjønt smukt, ikke indtagende. Hun havde egentlig ikke hvad man kalder "et godt Ansigt". Ogsaa hun havde blaa Øine og et prægtigt Haar af samme Farve som Søsterens. Alle Efterretninger stemme iøvrigt overens i, at Anne var den smukkeste af de to Piger.
Deres Medhjælperske Berthe var lav af Væxt, undersætsig og havde et ufordelagtigt Ydre. Efter at have tilbragt nogle Aar på Tugthuset i Kristiania, kom hun igjen, uvist hvorledes, paa fri Fod, vendte tilbage til Helle og giftede sig der. Hun døde sammesteds i en høi Alder."
Alet var også af Middelstørrelse, fin og spædlemmet. Hendes temmelig blege Ansigt var, skjønt smukt, ikke indtagende. Hun havde egentlig ikke hvad man kalder "et godt Ansigt". Ogsaa hun havde blaa Øine og et prægtigt Haar af samme Farve som Søsterens. Alle Efterretninger stemme iøvrigt overens i, at Anne var den smukkeste af de to Piger.
Deres Medhjælperske Berthe var lav af Væxt, undersætsig og havde et ufordelagtigt Ydre. Efter at have tilbragt nogle Aar på Tugthuset i Kristiania, kom hun igjen, uvist hvorledes, paa fri Fod, vendte tilbage til Helle og giftede sig der. Hun døde sammesteds i en høi Alder."
Tilbake